Posts by Freya Chalotte

Lokale til leje i skønt fællesskab

marts 17th, 2019 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Lokale til leje i skønt fællesskab”

Pr. 1. juni er der et super dejligt lokale til leje på Hjultorvet i centrum af Viborg! Du vil blive en del af et godt og givende fællesskab – grib chancen!

Lejemålet er en del af et fællesskab med to skønne kvinder: Mette Kvorning, som har Akupunkturen i Centrum og Birgitte Dyring, som har Stressfri Viborg.

Du vil som ny lejer i fællesskabet få dit eget lokale på cirka 21 m2, som kan bruges som klinik eller kontor. Det er et lyst og dejligt rum med højt til loftet og udsigt over Hjultorvet. Resten af fællesskabet deler du med Mette og Birgitte. Her er bl.a. et venterum/fællesrum, som også kan bruges til afholdelse af kurser eller foredrag, et hyggeligt fælleskøkken med udgang til træterrasse, samt et lille toilet. I fællesrummet kan der være plads til 30 mennesker på stolerækker – mere for at du får en fornemmelse af størrelsen.

Huslejen er på cirka 3.850 kr. månedligt og er inkl. moms samt aconto-varme, vand og dagrenovation. Herudover kommer afregning til el.

Er du interesseret i at vide mere og evt. se lokalerne, er du meget velkommen til at kontakte mig, Mette eller Birgitte. Det er selvfølgelig afgørende, at du vil kunne sammen med Mette og Birgitte. Derfor vil det også være de to, du vil komme til at tale videre med om lejemålet, hvis du er interesseret.

Se billeder af de skønne lokaler herunder. Del meget gerne med andre, du tænker kunne være interesseret. Vi vil glæde os til at høre fra dig 🙂

Billeder fra lokalet, som det ser ud nu:

 

Billede fra køkkenet:

Fælles køkken med udgang til terrasse

 

Billeder af fællesrummet, som det ser ud til hverdag

Lokalet der er til leje, ligger til højre i billedet, bag den lille reol

 

Billeder af fællesrummet, når der er stillet op til foredrag:

Fællesrummet set fra indgangen

 

Klar til foredrag

 

Og… ikke at forglemme… det lille hus 🙂

 

Og hvad skal jeg så, når jeg ikke længere skal være her? Ja, det må du læse med her på min blog for at finde ud af. Jeg ved stadig ikke helt, hvor det tager mig hen – men tiden må vise vejen.

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

Forandringens vinde blæser! Jeg har opsagt mit lejemål i Viborg…

marts 1st, 2019 Posted by Freya privat, Klinik Freya Chalotte, Skoven kalder 0 thoughts on “Forandringens vinde blæser! Jeg har opsagt mit lejemål i Viborg…”

Det er den 1. marts 2019 og jeg har netop opsagt mit lejemål inde i Viborg! Og hvad så????

Tjah, det må tiden vise. Jeg mærker forandringens vinde blæse og beslutningen er kommet til mig over nat og føles helt rigtig! Jeg ved, tingene løser sig og at alt er, som det skal være. Jeg vil mere ud i naturen og jeg vil bruge naturen aktivt som et terapeutisk rum. Der er også andre ting, jeg har lyst til at forfølge – og det er tid nu.

De seneste uger har sat gang i mange refleksioner – og det er tid til forandring. Ikke alle forandringer er lige lette – eller sjove. Men beslutningen om at sige mit lejemål op føles helt rigtig hvor uendelig glad jeg end har været for at være her!

Du kan stadig booke tider i Viborg de næste måneder, og du vil stadig have mulighed for at booke Nordlys Massage, også efter jeg flytter ud. Det bliver dog i en anden konstellation fremadrettet – det kommer der mere om senere.

Terapeutiske samtaler vil højst sandsynligt blive ude i naturen som walk-and-talks – det giver god mening, med den retning alting tager.

Og så kommer der til at være mange flere ture for kvinder ud i skoven! Og DET glæder jeg mig til – vi skal ud, hvor vi kan vokse som mennesker.

Meget mere kan jeg ikke fortælle dig lige nu – det er en proces og jeg tager dig med på rejsen! Alt er godt 🙂

(OBS – det betyder også, at min super lækre klinik i et fantastisk arbejdsfællesskab med to skønne kvinder er ledigt for en anden heldig! Er du interesseret, så giv endelig lyd! Jeg skal nok skrive et opslag kun med det).

Kærlig hilsen
Freya
Freya Chalotte

Tåget tirsdag morgen og åbenhed om livet

februar 26th, 2019 Posted by Freya privat, Personlig udvikling, Skoven kalder 0 thoughts on “Tåget tirsdag morgen og åbenhed om livet”

Så sidder jeg her i stuen klokken meget, meget tidligt. Jeg kunne ikke sove mere og sidder nu med en kop god te og kigger ud i haven, mens natten bliver til dag. Disen ligger tungt og jeg kan ikke se skoven, som ligger et par hundrede meter herfra. Nok et meget godt billede på, hvordan jeg har haft det på det seneste.

For god ordens skyld skal jeg sige, at det blot er forkølelse, der har holdt mig vågen – og til sidst gad jeg ikke ligge og nyse oppe i sengen, når jeg kunne sidde her under tæppet med en kop te i stedet.

Det er tirsdag og de sidste uger har været stormfulde! Det startede med et opkald fra en journalist, der gerne ville lave et portræt af mig til Viborg Stifts Folkeblad – til søndagsavisen. Hun synes egentlig kombinationen af, at jeg er terapeut og jæger er ganske interessant, og vi aftaler, at hun skal komme hjem til mig. “Sæt 2 timer af”, sagde hun.

Torsdagen efter kommer Jane forbi. En skøn kvindelig journalist fra avisen – smilende og tillidsvækkende – og jeg tænker, at det her nok skal blive godt. Vi sætter os ved spisebordet, der hældes te i krusene og snakken går let.

TRE timer senere bryder vi op. For at Jane kan skrive den bedste artikel, er det selvfølgelig vigtigt, at hun kender til mit liv. Så jeg fortæller bare min livshistorie… råt for usødet. Aftalen er, at Jane skriver artiklen og sender den til mig til gennemlæsning. Vi er kommet vidt omkring og jeg kan godt fornemme, at det bliver en meget personlig artikel.

Følelsesmæssig rutsjetur

Allerede samme aften kan jeg godt mærke, at det her ribber op i en masse gammelt lort. Jeg husker tilbage på dagene i skolen, hvor jeg var hende, der følte sig anderledes og udenfor. Husker tilbage på ungdommen og mine teenageår, hvor jeg var ganske og aldeles uregerlig og på tværs i vrede og frustration over at blive holdt udenfor.

Jeg husker tilbage på min første mand og et virkelig usundt forhold, som nærmest udslettede mig som kvinde og menneske. Jeg husker mine små børn, som jeg forsøgte at skærme, og at jeg med kamp og stort mod forlod forholdet.

Jeg husker stress og depression. En kamp for at være en god mor – en kamp for at slå til som mor, som kvinde, som menneske.

Rigtig mange minder og følelser vælter rundt i mig de kommende dage og skubber mig totalt ud af balance. Det føles lige her, som om alting altid har været en kamp, og det skræmmer mig faktisk! For jeg ønsker ikke kamp, men jeg har egentlig ikke haft et valg…

Ud i skoven!

Om mandagen mødes jeg med en fotograf ude i skoven. Det er her i naturen, jeg finder min egen heling af krop og sjæl, det er her jeg restituerer og her jeg tænker de bedste tanker. Det er også her i naturen, jeg tager andre med ud for at komme ind til kernen af dem selv. Så selvfølgelig skal vi mødes i skoven. Fotografen og jeg går en tur rundt i skoven, får en god snak og finder undervejs nogle gode steder at tage billeder.

Cirka 45 minutter senere kører jeg hjem igen – og senere mandag sender Jane artiklen til gennemlæsning hos mig. Mit indre får en rusketur igen, fordi mine ord står på tryk og bliver “virkelige”…

Der er noget ret fantastisk over at komme ud på den anden side af stormen! I dag mærker jeg, hvor kraftfuld jeg er, når bare jeg holder fast i mig selv! Når min jernvilje og mit fighter-gen vinder over stormen – for nu at blive i den metafor, jeg lagde ud med i toppen af dette blogindlæg!

Jeg mærker lyset bryde igennem og taknemmeligheden over, at jeg har nogen, der altid er der for mig! Mine forældre – ih guder, I har været prøvede med mig! Mine børn som jeg elsker overalt på jorden, som giver mig så megen glæde, og som heldigvis støtter mig i det, jeg brænder for. Min mand, som har stået ved min side i godt 18 år – min bedste legekammerat i naturen, min støtte i alle mine skøre påfund – og min store kærlighed. Mine venner… et par stykker har været med mig helt tilbage fra teen-årene – og andre venner har jeg fundet som voksen – det kan man nemlig godt!

Hvorfor dele så åbent?

Jeg er heldig! Jeg har nemlig mærket livet – på godt og ondt. Der er absolut ting, jeg fortryder, mange ting, jeg ville have gjort anderledes i dag. Men uden mine bump på vejen var jeg ikke den, jeg er i dag. Der var engang en der sagde til mig, at det er en floskel at sige sådan, men det er jeg egentlig ret ligeglad med. Havde jeg ikke den fortid, havde jeg ikke kæmpet mine kampe, så var jeg et helt andet sted i dag. Hvor ved jeg ikke – det har jeg slet ikke evnen til at forestille mig.

I dag lever jeg et liv, jeg elsker – også selvom det af og til kræver sine kampe. Det er vigtigt for mig at lave det, jeg er passioneret omkring, jeg vil være drevet af lyst i det, jeg laver.

Jeg vælger at dele åbent… Jeg har i mange år været sådan en, der kun deler de gode ting – fordi jeg tror på, at vi får det tilbage, vi sender ud. Hvorfor skulle jeg dele negative ting? Hvorfor skulle jeg brokke mig? Hvorfor skulle jeg beklage mig? Jeg tror ikke på, at det giver hverken mig eller andre noget godt. MEN jeg tror på, at vi skal dele viden og erfaring.

Naturen heler

Vi skal turde tale om det, der gør ondt – om smerten og sorgen. Vi skal turde se vores dæmoner i øjnene for at komme ud på den anden side som hele mennesker… Stærkere? Ja, og i virkeligheden stærke fordi vi tør være sårbare og fortælle om, hvad der gør ondt. Det skal tales om, det skal deles og det skal heles. Og vi kan lade naturen hjælpe til.

Da jeg blev interviewet af Jane i forrige uge, fortæller jeg om, hvordan jeg bruger naturen i dag. Jeg fortæller om, hvordan jeg tager kvinder med ud i naturen og hvad naturen kan gøre for os. Jane siger på et tidspunkt: “Freya, du er jo i gang med at hele dig selv”. Og det er lige netop det, naturen kan. Vi kommer til stede, vi mærker os selv, smerten, sårbarheden og styrken. Vi mærker kærligheden til os selv, til naturen, til livet… Naturen heler vreden, sorgen, smerten. Det er jo ikke gjort med én skovtur! Det tager tid og jeg mærker , at der er en lille del af mig, der heler for hver gang, jeg er ude i naturen.

Kærligheden til os selv vokser, når vi er i naturen – og det er det, jeg gerne vil dele med andre! Og det er derfor, vi skal dele – også det, der gør ondt. Fordi vi heler os selv og giver til andre.

Tak fordi du læste med…

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

Nogen gange gør livet bare ondt

februar 21st, 2019 Posted by Freya privat, Personlig udvikling 0 thoughts on “Nogen gange gør livet bare ondt”

Jeg har taget en ordentlig tur i den følelsesmæssige rutsjebane, har slået mig lidt undervejs, er blevet sendt til tælling, og har rejst mig igen! For det er det, jeg gør – og det er det, vi skal!

Når livet gør ondt

Forleden dag sad jeg her ved mit stuebord med en journalist siddende over for mig. Vi talte i 3 timer om mig og mit liv. Det var grænseoverskridende at dele min historie, men også forløsende. Så mange minder, der væltede op i min bevidsthed, så mange følelser – sorg, frustration, angst, tristhed, vrede og tæmmet vildskab, alkohol, børn, healing, terapi, glæde, familie, ro og kærlighed!!!

Det blev bl.a. til en snak om, at livet sommetider kan gøre så ulideligt ondt! Og det gjorde det også at tale om det igen…! Det tog sgu pusten fra mig. Mest af alt fordi det altid er en del af en helingsproces at tale om det, der gør ondt eller har gjort ondt.

Det har også fået mig til at se på mit liv igen. Se på det og konstatere, at jeg er på helt rette vej. Der er ting, der skal justeres, kampe jeg ikke gider kæmpe og gaver, jeg skal tage imod og folde ud.

Du er meget velkommen til at følge med i min personlige rejse her på bloggen og på min Instagram profil.

Naturen heler!

Vi har alle en historie!

Vores historier er forskellige! Nogle af os har en historie, der virkelig gør nas, nogen har en historie, der har været uden de store udfordringer. Fælles for os alle er, at vore historier har gjort os til dem, vi er i dag! Min historie er MIN og den er mega vigtig for min personlige udvikling, ligesom din historie er DIN og den har gjort dig til dig!

Vi skal finde viljen og lysten til at rejse os, hver gang livet sender os til tælling! Men vi kan ikke altid bære vores historie selv. Nogen gange har vi brug for andre til at hjælpe os med at folde vores historie ud, tale den igennem og hele os selv! Den fortrolige og tillidsfulde samtale kan noget helt særligt – hvis vi tør lukke op, være sårbare og ærlige, kan samtalen forløse og skabe noget nyt og godt i vores liv.

Rigtig god torsdag til dig.
Kærlig hilsen
Freya Chalotte

Elsk dig selv!

februar 4th, 2019 Posted by Wild Women 0 thoughts on “Elsk dig selv!”

Elsk dig selv! Alting starter hos dig selv… også kærlighed.

Husker du dig selv? For jeg oplever igen og igen kvinder – både på klinikken og ude i det pulveriserende liv – som glemmer at elske sig selv. Og jeg kender det jo alt for godt selv! Jeg ved, hvor ramt jeg bliver på min selvtillid, mit selvværd og min indre ro, når jeg glemmer at elske mig selv!

Der bliver stillet så store krav til os! Vi skal som kvinder være der for alle andre og vi har en hel masse, vi skal leve op til. Eller… det tror vi i hvert fald selv! Men hvordan skal vi kunne være noget for andre, hvis vi ikke har tid og overskud til at være noget for os selv?

Jeg tror, vi som mennesker bliver udsultede, når vi glemmer at elske os selv! Jeg tror, vi tænker, vi skal fyldes op af vores partner eller måske endda af børnene. Det er andre, der definerer os og nærer os. Men hvordan kan vi have sådan en forventning, eller blot et ønske om det? Hvordan kan vi synes det er okay at lægge den opgave over på andre?

Mange af os kvinder har aldrig rigtig helt mærket den kærlighed, vi kan give os selv. Vi har givet ud og givet ud, men glemt at give noget os selv. Og måske er det på tide at finde hjem til os selv i kærlighed?

Find hjem til dig selv

Ved du overhovedet, hvordan du elsker dig selv? Dig, der er så god til at se på andre kvinder – hvad de kan, hvad de er gode til, hvor godt de ser ud osv! Kig lige indad engang… eller bare kig dig selv i spejlet. DU kan en masse! Der er noget, DU er rigtig god til! DU er smuk! DU fortjener at blive elsket! DU fortjener omsorg og anerkendelse, opløftning, ros, berøring og kærlighed! Og du skal give dig selv det hele!

Du kan sikkert komme med et hav af forklaringer på, hvad der er galt med dig, hvorfor du ikke er perfekt eller hvorfor du ikke er god nok… men ved du hvad? Det er inde i dit hoved, at alle de forklaringer opstår. Det er ikke sandheden!

Og når du finder hjem til dig selv i kærlighed, når du begynder at anerkende og rose dig selv, når du begynder at tale og tænke pænt om dig selv, ja så begynder du at kunne vende en stor portion ærlig og oprigtig kærlighed ud mod andre. Du vil virke autentisk og ærlig – og andre mennesker vil se dig i et andet lys, fordi du tør stå kærligt i dig selv.

Lær at elske dig selv – igen eller for første gang…

Måske har du aldrig elsket dig selv – eller måske skal du “bare” lige genopdage, hvordan du gør. Fakta er, at det kan læres.

I løbet af den næste tid vil jeg bruge min Instagram- og Facebookprofil til at komme med små hints til dig om at elske dig selv! Og måske kommer der mere end det – for der skal mere til!

Fordi du fortjener det og du er det hele værd! Måske skal du bare lige finde ud af hvordan – men det vil jeg gerne hjælpe dig med!

Giv dig selv et kram (det kan man godt) – sæt et stort læbestiftkys på badeværelsesspejlet – og gør EN ting i dag, som DU har lyst til, som gør DIG glad og som er for DIG!

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

Klinik i både Viborg og Løgstrup

januar 16th, 2019 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Klinik i både Viborg og Løgstrup”

Tænk at have klinik både i Viborg og i Løgstrup! Så heldig er jeg nu, og det er lidt som en drøm, der bliver virkelighed!

Viborg

Jeg er umådeligt glad for klinikken i Viborg. Den ligger centralt i byen, midt på Hjultorvet, det er nogle skønne lokaler, der er god plads til at holde foredrag, kurser og andet, og så er her bare dejligt at være.

I Viborg kan jeg tilbyde både Nordlys-massage, parterapi, individuelle sessioner og coaching. Her kan jeg det hele, fordi her er plads og muligheder. I 2019 forventer jeg at holde forskellige kurser og workshops i lokalerne her, både PREP-kurser for par, massagekursus for par og en kvindecirkel.

Mine lokaler i Viborg

Løgstrup

Jeg har længe gerne villet kunne tilbyde massage i min egen by, Løgstrup. Det har bare ikke været muligt tidligere. En mulighed viste sig, og det betyder, at jeg nu også har en lille bitte klinik i Løgstrup. Den ligger midt i vores lille by, et skønt lille lokale – men med meget begrænset plads. Der er ikke noget venteværelse, men kun et lille lokale på 9 m2, hvor jeg lige har plads til briks og et sted at have en indledende samtale. Men her er virkelig hyggeligt og plads til det, der er brug for.

Det betyder, at jeg kun tilbyder Nordlys-massager i Løgstrup. Til gengæld ER jeg her og det er jeg glad for! Jeg har selvfølgelig et opstartstilbud, hvor du kan booke en massage og få 100 kr. i rabat.

Det lille lokale i Løgstrup

Du kan booke din tid HER – både til Viborg og til Løgstrup.

Jeg glæder mig til det nye år – 2019 bliver et fantastisk år med masser af outdoor-muligheder (Skoven kalder), nye kurser og workshops – og sikkert også et godt tilbud hist og pist. Vi ses – i Viborg, i Løgstrup – eller ude i skoven!

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

Forårets ture i skoven er lagt i kalenderen! Vil du med?

januar 15th, 2019 Posted by Skoven kalder 0 thoughts on “Forårets ture i skoven er lagt i kalenderen! Vil du med?”

Så blev det 2019! Det er vinter – eller i hvert fald koldt, blæsende og vådt – i Danmark! Men foråret er på vej!

For mig er januar en måned, hvor jeg planlægger det nye år og får afsluttet jagtsæsonen, så jeg kommer også en del ud i naturen her. Men jeg glæder mig til foråret i skoven. Jeg elsker foråret og at kunne bruge god tid derude alene og sammen med andre skønne mennesker. Gå lange ture, tænde bål og lave maden over bålet. Sove i shelters og vågne op flere gange om natten, fordi jeg har hørt noget – og alligevel vågne næste morgen og være udhvilet og helt klar i hovedet!

Nu er de første datoer lagt i kalenderen! Der er indtil videre både en aftentur i marts og 2 ture med overnatning omkring påske. Det bliver fantastisk og jeg glæder mig allerede til foråret!

Fuldmånen

Fuldmånen er jo magisk! Derfor lægger jeg såvidt muligt mine ture omkring fuldmåne – bare fordi jeg elsker at have fuldmånen med mig i skoven. Det er smukt i skoven omkring fuldmåne, den lyser skoven op – også om aftenen og natten, og så er der bare noget særligt over fuldmånen! Derfor ligger de første ture med overnatning i starten af påsken, så der er stadig masser af tid til at være sammen med familien. Og måske på en noget mere afslappet måde, hvis du har været med en tur i skoven og fundet jordforbindelsen.

Læs med herunder og find ud af, hvilken tur du skal med på. Jeg glæder mig til at møde dig i skoven.

Skoven kalder til fællesskab og bålmad

Torsdag den 21. marts kl. 15.30 mødes vi i skoven og har en skøn eftermiddag/aften sammen. Vi starter med en meditation, så vi lige slipper alt det, der ikke hører til i skoven. Og så skal vi lave noget lækker bålmad sammen. Gennem hyggelige aktiviteter og naturen omkring os, skaber vi et godt fundament for at finde roen i os selv – og skabe nye relationer.

Vi skal ud og nyde en tur i den mørke skov, som dog er oplyst af den næsten fulde måne. Vi lister os afsted og ser, hvad vores skærpede sanser kan få øje på – eller høre. Vi slutter af omkring bålet, inden vi bryder op og alle kører hver til sit. Om du kommer hjem med et afslappet og klart sind er mest op til dig – muligheden er i hvert fald til stede.

Mere info og link til tilmelding finder du HER.

Skoven kalder til fællesskab, bålmad og shelterhygge

Onsdag den 17. april kalder skoven kun på kvinderne! Vi mødes og nyder en fantastisk aften og nat i selskab med hinanden! Sommetider har kvinder brug for at være med andre kvinder! Det har vi, for at udvikle os, for at trække stikket i trygge omgivelser, og for at skabe nye og værdifulde relationer med andre kvinder.

Torsdag den 18. april kalder skoven på både mænder og kvinder! Fordi flere mænd også har følt sig kaldet af skoven, laver vi selvfølgelig en tur, hvor alle voksne er velkommen. Vi nyder skoven og den ro der er herude, nyder fællesskabet og skaber nye relatoner.

Fælles for turene med overnatning er, at vi mødes mellem kl. 15.30 og 16.00 over en kop kaffe/te. Vi bruger lidt tid på at samle os som gruppe og slippe det, der ikke hører til i skoven. Vi får skabt starten på nogle nye relationer, mens vi er i fællesskabet og løser de opgaver, der er for hånden for at få skabt et lækkert måltid til os alle. Vi skaber trygge rammer omkring bålet og fællesskabet vil føles rart og godt.

Når mørket trænger sig på og månen rejser sig over skoven, skal vi ud og bruge vores skærpede sanser på en magisk tur gennem skoven i fuldmånens skær. Vi finder ro i gode shelters og nyder den friske luft omkring os natten igennem. Efter en morgengåtur og morgenmad over bål, vil nye og gode relationer være skabt, og vi drager hver til sit – det er en god start på påsken.

Mere info og link til tilmelding finder du HER.

Skoven kalder meget mere i 2019!

Som skrevet i toppen af bloggen her, så er januar måneden, hvor jeg planlægger. Der kommer flere ture – også for børn/unge – og sikkert også kun for mænder!

Mange af turene arrangerer jeg i samarbejde med Claus, som tilfældigvis også er min mand. På kvindeturene er vi dog kun kvinder.

2019 bliver et virkelig godt og spændende år med masser af gode oplevelser! Følg med her på siden, hvis du er bare en lille smule nysgerrig.

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

Godt nytår 2019 – et helt nyt år at tage hul på!

januar 1st, 2019 Posted by Andre skriblerier 0 thoughts on “Godt nytår 2019 – et helt nyt år at tage hul på!”

Så har vi taget hul på et nyt år. Et helt nyt år uden “historie”… og du har lige nu muligheden for at “tegne” lige præcist det år, du ønsker dig!

Denne nytårsmorgen har jeg siddet ved mit spisebord og kigget ud på en blæsende 1. januar – et helt nyt år.

Jeg tror, vi alle har vores små ritualer omkring nytår. Hjemme hos os er den 31. december en dag, hvor vi er OS – bare Claus og mig. Vi nyder hinandens selskab og drikker bobler, mens vi laver hjemmelavet sushi og taler om året, der er gået. Vi fejrer sjældent nytår til langt ud på natten, til gengæld bruger vi aftenen på at reflektere.

Og denne formiddag sidder jeg så her og tænker tanker. En anden lille tradition jeg har er, at jeg spiser hjemmelavede glutenfrie pandekager med mørk chokolade og nødder – og drikker bobler fra morgenstunden. Det kan man sikkert sige meget om, men for mig er det frihed til at møde det nye år med nydelse og god tankevirksomhed fra morgenstunden.

2018 – et år, der kaldte på reflektion og granskning af hjertet

Det har været et udfordrende år! Jeg har truffet nogle valg omkring min virksomhed og hvor mit fokus fremadrettet bør være. Naturen er kommet mere ind i min virksomhed på flere fronter. Og på den private front har det været et år, hvor vi som familie har været udfordret, men også har fundet styrken i at være en familie.

Ofte ser man mig som den powerfulde og glade Freya. For nylig var der en, der kaldte mig “the girl with a 24/7 smile”. Og det billede er nok meget rigtigt. Når jeg altså er i mit rette element, er jeg stort set altid smilende og glad, fordi jeg er tro mod mig selv!

Men der har også været bekymring, tvivl, tab af power og følelse af håbløshed. At finde ind til lige præcis den, jeg er i hjertet, og kunne have det som levevej, har været hamrende svært. Der er jo så meget, jeg gerne vil og det har været svært for mig at være klar i mælet om hvad jeg ønsker at bruge mig liv på!

I den sidste del af 2018 lykkedes det mig dog at finde ind til kernen af mig selv. Jeg har ønsket at integrere naturen i min virksomhed i mange år. Faktisk fra dengang, vi startede vores rejser til Arizona for 11 år siden. Det er nu endelig ved at bide sig fast og blive en gennemgående tråd i det, jeg tilbyder. Jeg har også valgt at skære nogle ting fra. Og jeg er ved at blive meget mere klar i min beskrivelse af mig selv og min virksomhed! Det har været en mega svær proces, men også en meget vigtig proces! Derfor er jeg heller ikke færdig endnu!

2019 – et år, der kalder på ærlighed og personlig udvikling

Så sidder jeg her… den første dag i det nye år! Jeg gjorde status i går, i dag kigger jeg fremad. Fordi der har været ting i familien, der har krævet min opmærksomhed, har jeg ikke rigtig nået at lægge planer for dette år. Måske er det godt nok – for alt imens livet har gået sin gang, har tingene taget form indeni mig.

I det nye år skal jeg holde fokus! Fokus på, at jeg kan gøre en forskel for det enkelte menneske – mest for kvinder og par. Jeg skal også inddrage naturen meget mere i mit arbejde med mennesker. Både fordi det er det, jeg brænder for og fordi det er her, vi som mennesker kan skaber de store forandringer i vores liv.

Jeg tror på, at jeg kan skabe det liv jeg ønsker mig som selvstændig! Jeg skal bare være tro mod mig selv og det, jeg har at tilbyde andre! Jeg har så meget at give af, og i starten af dette år skal jeg have det beskrevet og ført ud i livet.

I dag skal jeg lægge planer og kalenderen skal frem!

Der skal sættes datoer for Skoven kalder – mine events ud i naturen, især for kvinder! Som kvinder har vi brug for at komme ud og mærke os selv og at mærke fællesskabet! At sidde omkring bålet, at tale om livet og at reflektere! Vi skal turde slippe vores angst for stilheden, turde sætte ord på smerten og på det, vi hver især gerne vil! Der er også andre, der vil have godt af at komme med ud i skoven! Derfor er det med i mine planer, og der planlægges således også Skoven kalder for både mænd og kvinder – og for de unge.

Der skal sættes datoer for PREP-kurser – weekender for par, der gerne vil mere med deres parforhold! Det er som sådan ikke for kriseramte par, men for de par, der gerne vil have det bedste ud af deres parforhold! Jeg tror på, at vi har mødt hinanden af en årsag, om et er for 1 år siden, eller for 20 år siden. Vi kan altid blive bedre som par og som elskende.

Der skal planlægges kvindecirkler – noget, jeg har drømt om at gøre i årevis, men ikke rigtig er kommet videre med. At samle en gruppe af kvinder, som ønsker fællesskabet og nærværet, og som ønsker at knytte bånd og udvikle sig sammen og selv. Vi skal ud i naturen, bruges naturens kræfter, skoven, månen, dyrene, vores evner til at begå os derude og at kunne klare os i naturen.

Klinik i Viborg – og nu også i Løgstrup!

Jeg har haft klinik i Viborg siden 2011. Her har jeg tilbudt Nordlys massage, parterapi og coaching for kvinder, der ønsker at finde ind til sig selv. Jeg elsker min lille klinik i hjertet af Viborg – men nu har muligheden budt sig for, at jeg kan indrette mig i et lille lokale i Løgstrup, hvor jeg selv bor.

Her har jeg kun 9 m2, og har dermed ikke plads til de store armbevægelser. Derfor er det kun Nordlys massager, jeg tilbyder her. Jeg ville være startet lige før nytår, men det har taget mig lidt længere tid end forventet at indrette mig, og derfor har jeg første dag her på fredag, den 4/1. Fremadrettet vil det være om onsdagen, der er åbent for booking af massage i Løgstrup – og så må vi se, om der er basis for mere end en dag i lokalet her.

2019 – hvad skal du bruge året til?

For mig er målet helt klart: jeg skal udvikle min virksomhed, så jeg kan skabe en stor værdi i andre menneskers liv. Jeg skal blive skarpere på, hvad det er jeg kan tilbyde dig – og hvorfor! Jeg skal rejse mere, fordi det gør mig glad og fordi det skaber værdi i mit liv og i min virksomhed! Jeg skal skrive mere, fordi jeg godt kan li´ det, og fordi jeg har noget på hjerte. Jeg skal ud i naturen og jeg skal være alene ude i skoven. Jeg skal nyde nætterne i shelters rundt omkring, lave bålmad og nyde stilheden. Jeg skal samle mine tanker ude i naturen, fordi det er her, der er ro til det. Jeg skal le

ve livet, nyde familien og gøre det, jeg brænder for!

Ved du, hvad du vil bruge 2019 til? Du har lige nu et helt nyt og ubrugt år foran dig, og du kan vælge at lade hver dage tage den næste, lade tilfældigheder og andres drømme styre dit liv… eller du kan vælge at tage året i dine egne hænder og skabe værdi i dit eget liv?

Følg med her på bloggen, hvis du vil mere med dit 2019. Hvis du tør tænke tanken om at ændre bare en lille smule, for at få den lykke du ønsker dig, så kan du med fordel også abonnere på mit nyhedsbrev. På den måde misser du ikke blogindlæg, når de kommer. Du tilmelder dig lige HER!

Og nu vil jeg være nærværende med min egen planlægning af 2019…

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

 

 

Nu kan du også få massage i Løgstrup!

december 13th, 2018 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Nu kan du også få massage i Løgstrup!”

Det er ganske vist! Jeg har haft klinik i Viborg siden maj 2011, og pr. 1. januar 2019 vil du nu også kunne få en god, nærværende og groundende Nordlys massage hos mig i Løgstrup!

Jeg har længe ønsket mig at kunne tilbyde massage til Løgstrup og opland, men det har ikke kunnet lade sig gøre tidligere. Men nu flasker det sig! I et lille fint lokale på Østergade vil jeg fra det nye år kunne byde dig indenfor til massage. Billeder og mere info kommer i løbet af uge 51, når jeg får malet og gjort lokalet lidt mere klar, end det er nu. Jeg GLÆDER mig!

Jeg tyvstarter faktisk mellem jul og nytår, hvor jeg holder åbent den 27. og 28. december. Efter nytår har jeg åbent i Løgstrup om onsdagen.

Book din tid til massage i Løgstrup

Du kan booke dine tider i Løgstrup via hjemmesiden HER. Og fordi jeg tænker, du skal have muligheden for at prøve en god massage af, har jeg selvfølgelig sørget for en rasende god opstartsrabat for tider booket i Løgstrup. Det betyder, at du frem til udgangen af januar kan booke tid til både Nordlys Klassisk massage og gravidmassage for -100 kr. for en times massage (normalpris 600-650 kr.).

Jeg glæder mig helt vildt til at byde dig indenfor i mit meget lille, men hyggelige lokale i Løgstrup.

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

 

Gør noget godt for dig selv op til jul – og få 15% rabat!

december 4th, 2018 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Gør noget godt for dig selv op til jul – og få 15% rabat!”

Julen og nytåret nærmer sig med hastige skridt, om vi vil det eller ej! Jo – de fleste ser frem til fridage og nærvær med familien. Men med alt det, vi skal nå op til jul, er risikoen for at glemme os selv absolut til stede! Imellem brunkagebagning, juletræshentning, julegaveindkøb, julefrokoster og hvad vi ellers skal, glemmer vi at trække vejret og være gode ved os selv!

Jeg kan godt mærke på min kalender, at mange glemmer at gøre noget godt for sig selv i de sidste uger af året. Men ærlig talt – skal du ikke lige huske, at gøre noget godt for dig selv også? Så du rent faktisk kan gå til julen med afslappet sind og en krop, der ikke er tung og øm?

Der er stadig tider i min kalender inden jul! Og jeg vil gerne være med til at give dig en god jul! Derfor kan du resten af 2018 smide dig på briksen hos mig og slippe stress og huskesedler for en stund! Book f.eks. en tid og nyd en dybdegående, nærværende og groundende massage – med 15% rabat!

Julepris

Julepris betyder, at prisen for ALLE behandlinger og sessioner er med 15% rabat frem til 24/12-2018 (dog ikke på naturoplevelser/Skoven Kalder arrangementer).

Book din tid til en massage inden jul! Der er ingen rush hos mig, der er til gengæld altid sat tid nok af til en snak og en god massage. Gør noget godt for dig selv, så du har overskuddet til at gøre noget godt for andre i julen 🙂 Du kan jo også vælge at gøre noget godt for en, du holder af – eller en god medarbejder, der trænger til lidt ekstra her op til jul! Alle gavekort der købes senest 24/12-28 vil også være med 15% rabat.

Book din tid LIGE HER!

 

Kærlig hilsen

Freya Chalotte

 

 

Skoven kalder!

november 10th, 2018 Posted by Skoven kalder 0 thoughts on “Skoven kalder!”

Naturen kan noget helt særligt

Jeg har været draget af naturen siden jeg var barn, men ”glemte” det næsten helt i utallige år. Gennem vores mange rejser til Arizona har jeg genfundet kærligheden til naturen. Det skulle dog tage mig mere end 10 år, fra vores første rejse til Arizona, inden det blev en realitet! I starten drømte jeg om at lave mine kurser her – indtil jeg igen blev taget med storm af den danske natur. Allermest var det, fordi jeg længtes mod varmere himmelstrøg i det nordvestlige USA. De røde klipper i Arizona og det uspolerede, vi ofte fandt i naturen netop dér. Men langsomt har naturens mange vidundere her i Jylland, hvor vi bor, vækket min lyst til naturen i Danmark til live igen.

Nu kalder skoven på mig hele tiden. Stilheden, dyrenes puslen, deres brundstige brøl, mørket, årstidernes skiften og bladenes forskellige farver over året. Den dybe ro, jeg i dag finder herude i skoven er fantastisk! Her er det kun månen og stjernerne lyser himlen op. Og kun buskenes raslen, vindens susen og dyrenes lyde der prikker hul i stilheden. Det er noget helt særligt.

For år tilbage var der en klog kvinde der sagde til mig: ”Freya – jeg tror på, at du rejser til USA for at finde naturen. Og at du tager den visdom du får her med dig tilbage til Danmark og giver det videre dér”. Dengang lød det så fjernt og slet ikke ”rigtigt”, fordi jeg var forelsket i en anden del af verden. Men i dag ved jeg, det er rigtigt.

2018 – året, hvor skoven begyndte at kalde for alvor

I år blev året, hvor jeg tog beslutningen om at lade skoven kalde på os som kvinder. Første gang var i september, hvor vi havde en fantastisk tur ud i skoven midt i krondyrenes brunstperiode, med lækker mad over bål og med overnatning i skønne shelters. En intens og intim oplevelse for mig og de 5 kvinder, jeg havde med ud i skoven. Der blev skabt et rum af ligesindede kvinder, som alle ønskede at skabe relationer til hinanden og finde rødder i naturen.

Det blev en åbenbaring for mig! Forberedelserne til turen brændte sig ind i mit hjerte, som noget helt, helt særligt. Ture ud i skoven længe før solen stod op – og lige før solen gik ned. Mange timer ude i skoven, hvor jeg var alene og mærkede intensiteten, mine rødder, dyrene på markerne og i skoven – og mig. Den dybe ro, der lagde sig i mit sind, når jeg slukkede for pandelampen og lod mig omslutte af mørket og satte alle sanserne på fuld skrue.

Jeg har altid været bange for mørket! Jeg var rædselsslagen for mørket som barn og som ung, selv når jeg befandt mig indenfor. Et mørkt værelse, en mørk gang i vores hus, en puslen et sted i huset var nok til at skabe nærmest panik inden i mig. Det har ændret sig efter mine forberedelser i efteråret 2018!  Det er jo vildt, at der nu er blevet en grundfølelse indeni mig om, at naturen har mine rødder og at jeg hører til herude. Det har simpelthen været en magisk øjenåbner for mig og jeg er taknemmelig for, at jeg “skulle” forberede mig godt til mit arrangement i skoven.

De forberedelser har betydet, at jeg i dag ved, at naturen og skoven skal jeg bruge. For der ligger så meget forløsning her for os mennesker. Og det er her min rejse mod at skabe fantastiske og nærværende ture for andre ud i skoven starter!

Skoven kalder igen til foråret

Det er ved at være sent efterår – næsten vinter. Sådan har det føltes for mig fra midt november, hvor jeg igen har brugt en hel del tid udenfor.

Til marts går det løs igen og jeg glæder mig! Den store kalender for 2019 har været fremme og der er blevet plottet en hel del datoer ind i den. Datoer, der skal bruges i naturen sammen med andre skønne mennesker, der vil mere i livet end arbejde og sofa.

Du kan læse meget mere om, hvilke naturoplevelser, du kan tage med på inde på min side Skoven kalder. Det er her, du altid kan få et overblik over, hvad og hvornår der er planlagt arrangementer, workshops og retreats (for ja, sådan en bliver der også i 2019).

Jeg GLÆDER mig! 2019 bliver magisk…. vil du være med?

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

 

Parforholdets powerfulde muligheder

september 18th, 2018 Posted by Parforholdet 0 thoughts on “Parforholdets powerfulde muligheder”

Jeg havde glemt det! Jeg havde vitterligt glemt det! Hvor powerfuldt et PREP-kursus er…

Jeg valgte for snart 3 år siden at blive PREP-kursusleder (PREP står for “Prevention and Relationship Enhancement Program”. Lidt fordansket kaldes det “Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold”). Dengang havde jeg en intentionen om at afholde kurser, som vitterligt kan hjælpe parforholdet.

Men kender du det? At du har været på et kursus, skide spændende i øvrigt! Og så kommer du hjem og hverdagen tager over og du glemmer, hvorfor du egentlig tog på det der kursus! Sådan var det for mig og PREP. Eller nej, jeg glemte ikke, hvorfor jeg tog på det. Andre ting havde bare også vigtighed. Og egentlig var det underligt, for jeg var vildt begejstret – men ja, livet kom og tog over, hverdagen buldrede afsted og jeg fik ikke gjort mere ved det.

I april måned i år besluttede jeg mig for at tage på en PREP brush-up dag. Det blev min måde at komme tilbage til begejstringen og en gen-opdagelse af, hvor powerfuldt et parforhold kan være, hvis man har de rette værktøjer!

Men hvorfor? Vi kan nok klare os uden!

Tjoh, tjah det kan “vi” jo… og livet går sin gang! Nogen skændes tit, andre sjældent. Nogen føler sig låst fast i et forhold, de egentlig gerne ville være frie i. Nogen ville ønske, de turde sige noget til deres partner – andre ville ønske, de kunne fortælle, hvad de egentlig drømmer om. Nogen går fra hinanden, nogen får børn, nogen finder sammen med nye partnere osv osv osv… og vi klarer os jo. Nogen gør… andre gør ikke.

Så hvorfor? Jamen fordi vi – må jeg gå ud fra – vælger at gå ind i et parforhold, fordi vi bliver forelsket, fascineret, vild med, glad for, og tænder på et andet menneske. Og alt er bare så godt i starten! Vi er nyforelskede, sorgfri, ubekymrede – ja, det er ofte sådan lidt rosenrødt i starten. Der er ikke så meget at diskutere, vi romantiserer hinandens små pudsige fejl og mangler – eller slår det hen, vi ikke er helt så vilde med.

Hverdagen æder drømmene

Men så kommer hverdagen jo… den der hverdag, der æder drømmene og den første stormfulde forelskelse! Vi får ikke sagt det der virkelig er vigtigt, vi går på listesko – fordi det er nemmest. Vi “glemmer” at fortælle ting fra hverdagen, vi antager og tror vi ved, hvad den anden mener, tænker og tror. Vi er forskellige, men fælles for os er, at vi agerer ud fra os selv og med tiden glemmer, at den anden ikke er os – men en, der har andre følelser, andre holdninger og ser tingene fra en anden vinkel.

Og vi får ikke altid talt om det! Vi vælger at lade være, gå sure i seng eller være pigesure over, at han ikke lige kan fornemme, at vi har brug for et kram…

PREP er for alle – man behøver ikke have håret i postkassen!

Udover brush-up kurset for nylig, så valgte jeg også at sige ja tak til at være med som observatør på et PREP-kursus for par. På den måde kunne jeg få fornemmelsen af, hvordan kurset holdes og arrangeres – OG jeg fik et fantastisk blik ind i 10 meget forskellige pars parforhold. Det var en gave af den anden verden!

10 par – vidt forskellige, de yngste var måske i slutningen af 20´erne, ét sammenbragt par, og resten var par, der har været sammen i alt fra 4 til 38 år! Yes, 38 år.

Alle kom de for at blive bedre til at være i deres parforhold. Blive bedre til at være en god partner, blive bedre til at tale konstruktivt om tingene, blive bedre til at give udtryk for følelser og holdninger. Finde ud af, hvordan et følsomt emne kan blive et rigtig godt samtaleemne – uden at smække med døren bagefter! Ingen af parrene var på skilsmissens rand eller ønskede at finde ud af, om de skulle gå hver til sit. De ønskede bare at blive bedre som par!

Det er guld… men ingen kommer og forærer dig det

Gaven i at sidde der på allerbageste række og tage notater – og observere… WAUW!

Efter den her weekend er jeg klar, for ALLE par burde få tilbudt et PREP-kursus! Det er så givende og så fin en proces, parrene går igennem med hinanden.

Som par øver I jer i at have samtaler, hvor I begge bliver hørt og forstået. Det er ikke parterapi, men et kursus, der foregår som holdundervisning og suppleres af private samtaler parrene imellem. Der er ingen der forventer, at I deler jeres private liv med andre deltagere på kurset.

Det er guld! Intet mindre! Men du skal selv ud og opsøge det, for ingen kommer og forærer dig det. Eller jo, for jeg fortæller dig jo faktisk, at du har en mulighed for at skabe mere glæde og samhørighed i dit parforhold. Du kan læse mere inde på min side om PREP.

Jeg har mit første kursus i Viborg i november og det næste planlægges som internatkursus med overnatning et sted i Jylland. Men det er ikke derfor, jeg skriver det her – jeg har bare brug for at skrive det – det her er et GODT, simpelt og meget brugbart redskab til parforholdet.

Tak fordi du læste med – jeg håber, vi ses.

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

Skoven kalder til brunstige brøl og bålmad

september 16th, 2018 Posted by Skoven kalder 0 thoughts on “Skoven kalder til brunstige brøl og bålmad”

Det første af mange kommende tiltag i naturen er nu klar og det er med STOR glæde, jeg nu kan invitere dig med til:

SKOVEN KALDER TIL BRUNSTIGE BRØL OG BÅLMAD
– en intens og spændende nat i skoven for kvinder!

Jeg tager dig med ud i den dybe skov, hvor vi er fri af byens larm og lys ?Herude er der stille – helt stille! Altså lige indtil mørket falder på og kronhjortene fylder skoven med deres brunstbrøl og kampe om hindernes gunst og territorier.

Læs meget mere inde på siden (link nederst på siden) og meld dig til, hvis du vil med langt ud i naturen og nyde en nat sammen med ligesindede kvinder – og krondyrenes brølen! Der er et begrænset antal pladser, så hvis du ved du vil med, så vent ikke for længe med din tilmelding.

Hvad skal vi lave?

Vi skal lave mad over bål, meditere og skabe nye og gode relationer. Og så skal vi lytte og nyde synet af de store hjortes brunstige brølen!

Det er søndag den 23. september til mandag den 24. september tidligt morgen.
Det er et døgn før fuldmåne ? og det er på brunstens højdepunkt! Det bliver en fantastisk oplevelse, som jeg glæder mig til at dele med dig.

Inden du tilmelder dig, kan du læse mere om eventet. LÆS MERE HER

Ses vi?
Kærlig hilsen

Freya Chalotte

Jeg holder åbent i sommerferien

juli 6th, 2018 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Jeg holder åbent i sommerferien”

Hvis du ikke skal ligge i sådan en her hele din ferie – så book en tid hos mig. Jeg har åbent hele sommeren.

Sommerferie

Det er tid til ferie for rigtig mange i det ganske danske land! Men der er også nogen, der ikke holder ferie endnu – eller måske allerede har holdt den. Jeg har holdt min og har været en måned i USA, så nu holder klinikken åbent resten af sommeren.

Så hvis du heller ikke har ferie lige nu, har du mulighed for at booke en tid. Det er rimeligt at komme til, så jeg håber, du kan finde en tid, der passer i din kalender. Du er velkommen til enten samtaleterapi, coaching og/eller massage, og give dig selv muligheden for at gøre noget godt for dig selv, på krop eller sjæl.

Og holder du sommerferie nu – så ønsker jeg dig en fantastisk en af slagsen 🙂

Læs mere om, hvad jeg tilbyder her på siden – og book din tid LIGE HER.

Kærlig hilsen
Freya

Freya Chalotte

Book din tid her i april – jeg er blevet forårs-kulret og har skøre priser!

april 9th, 2018 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Book din tid her i april – jeg er blevet forårs-kulret og har skøre priser!”

Jeg sidder stadig og drømmer mig tilbage til i går – det var en fantastisk søndag! Solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen og temperaturen har kysset de 20 grader! Helt utroligt, som foråret bare er buldret frem nu. Det er til at blive glad i låget af!

Forårskuller på klinikken!

Ja, jeg har vist fået lidt forårskuller! Egentlig så kommer der en ny prisliste pr. 1. juni med små justeringer. Men inden da, ja så skal I have muligheden for at bestille tider til forårskullerpris!

Jeg giver rabat på alle behandlinger, der bookes i perioden 10. april-30. april! Du kan se de “rigtige” priser i prislisten – og så kan du se de gode tilbud, når du logger ind i bookingsystemet. Det var lige det, der var nemmest 🙂

Der er ikke så meget andet at sige – smut ind og book din tid nu lige HER! Fortæl det til din mand eller kone, til din søster, din datter, din mor, din nabo og dem allesammen!

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

Reception i det nye fællesskab på Hjultorvet

februar 14th, 2018 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Reception i det nye fællesskab på Hjultorvet”

3 skønne kvinder byder nu indenfor i det nye fællesskab

Endelig, endelig, endelig kan jeg invitere dig til RECEPTION i vores skønne fællesskab på Hjultorvet. Se invitation HER!

Vi er tre meget forskellige kvinder, men vi har noget tilfælles. Nemlig ønsket om det selvstændige liv med glæde, frihed, trivsel og livskvalitet som nogle af nøgleordene i hverdagen. Fordi vores grundprincipper for et godt selvstændigt liv er nogenlunde de samme, giver det god mening at skabe et fællesskab. Nu er vi kommet så langt i indretningen af vores fællesskab på Hjultorvet, at vi er klar til at invitere verden indenfor til en reception.

Birgitte Dyring (Stressfri Viborg), Mette Kvorning (Akupunkturen i Centrum) og Freya Chalotte (Freya Chalotte Askjær).

Freya Chalotte – det er mig – og jeg er en del af trekløveret på Hjultorvet…

.. med en passion for det gode liv, det boblende og glade budskab om kærlighed til krop og sjæl og at gøre en forskel i andre menneskers liv. Mit ønske om at alle bør finde og leve deres fulde potentiale og ønsket om at skabe de bedste match mellem mennesker er det, der driver mig.

Jeg har sagt ja til et skønt fællesskab i dejlige lokaler i hjertet af Viborg. Her er højt til loftet og bygningen rummer sjæl og god atmosfære. Kom forbi og fejr livet og vores nye lokaler!

Sæt et stort X i kalenderen

– den 2. marts 2018 kl. 14-17

hvor vi inviterer venner, familie, klienter, patienter,
kunder og forretningsforbindelser
til vores reception i Sct. Mathias Gade 66A, 1.tv. i Viborg.
Vi glæder os til at se dig og har selvfølgelig bobler på køl.

 

Jeg håber at se dig og glæder mig til at vise dig mine nye lokaler. Du får også mulighed for at møde mine to skønne kolleger.

Læs i øvrigt mere her, hvad jeg tilbyder i de nye lokaler.

Kærlig hilsen

Freya Chalotte

 

Yahooo Hjultorvet er indtaget!

januar 5th, 2018 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Yahooo Hjultorvet er indtaget!”

Januar og ny adresse

Klokken har slået januar og jeg er flyttet på Hjultorvet!

 

Allerførst vil jeg ønske dig et rigtig godt nytår. Jeg håber, du er kommet godt ind i 2018. Vi havde et stille, men hyggeligt nytår med vores datter og vores to skønne børnebørn. Festen var ikke lang, men meget hyggelig 🙂

Jeg har brugt en del af juleferien på at pakke min klinik i Toldboden samme og flytte dem til min nye adresse på Hjultorvet. Vi har besluttet at skabe et fællesskab med mennesket i fokus og jeg kommer til at have til huse sammen med to skønne kolleger.

Så der er blevet pakket, pakket ud, holdt en del “fællesmøder”, vi har været på IKEA tur og i genbrugsbutikker. Nu er vi endelig ved at være helt på plads i vores nye lokaler.

Jeg har længe glædet mig til at kunne byde indenfor i de her gamle lokaler, som er nye for mig. Jeg kan fremadrettet findes midt i hjertet af Viborg, på Hjultorvet og med en adresse, som hedder:

Sct. Mathias Gade 66A, 1.tv. i Viborg.

Hjultorvet

Du kan parkere på en af byens parkeringspladser, du skal blot huske at stille din p-skive! Alle steder i Viborg har p-vagterne travlt, så husk det! Husk også at parkere et sted, hvor parkeringstiden er lang nok til din aftale hos mig.
Vælg f.eks. at parkere på Fischers Plads, på Preislers Plads eller på St. Sct. Peder Stræde.

Der kommer snarest super flotte skilte op udenfor bygningen og i opgangen. Indtil da må du notere dig adressen, gå ind i porten og ind ad døren til venstre. Og så op på 1. sal. Vi glæder os til vores nye flotte skilte er klar.

Og det varer heller ikke længe, inden der kommer et opslag fra mig og mine nye kolleger. Og selvfølgelig kan du også se frem til en reception i de her gamle, nye lokaler.

Jeg glæder mig til at se dig igen – denne gang i andre omgivelser, mere hygge, lidt flere hverdagslyde omkring. Men jeg tilbyder stadig det samme som i Toldboden – kærlighed til krop og sjæl. Læs mere om massage, terapi og coaching og forløb.

Kærlig hilsen
Freya Chalotte

Klinikken får ny adresse

december 9th, 2017 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Klinikken får ny adresse”

Så er det ganske vist! Klinikken og Freya Chalotte FLYTTER! Kontrakten er underskrevet og nu glæder vi os bare helt vildt til at indtage vores nye lejemål i centrum af Viborg.

Jeg har været SÅ glad for mit skønne kliniklokale i Toldboden 1, men det er blevet tid til at gøre noget andet. Det er en beslutning, der har været længe undervejs, men den blev truffet i september, hvor jeg sagde mit lejemål op. Uden på nogen måde at vide, hvad der så skulle ske!

klinikken flytter

Men når en dør lukkes, åbnes der en ny. Mette (som har været min nabo i Toldboden) og jeg besluttede, at vi ville arbejde på at skabe et lille nært fællesskab sammen. Og så gik vi på jagt efter det perfekte lejemål – og fandt det egentlig ret hurtigt. Vi har allieret os med endnu en skøn kvinde og har dermed kunnet sige ja tak til et lejemål, hvor der er plads til 3 samarbejdspartnere og god plads til at tænke kreativt. Vi skaber et fællesskab for balance i krop og sjæl. Vi laver noget vidt forskelligt, men formålet er at gøre en forskel og skabe balance for andre mennesker.

Flytterod hos Freya Chalotte!

Min klinik ligger derfor lidt i flytterod den næste tid. Der er en del, der skal pakkes ned, så jeg kan få gjort klar til flytning. Men jeg har stadig åben for klienter og faktisk har jeg åbnet kalenderen endnu mere op i næste uge (uge 50), da sidste dag på klinikken er tirsdag den 19. december. Herefter er der dømt flytning og juleferie (med flytning)… Du kan altså stadig nå at booke en tid inden jul på hjemmesiden eller direkte via tidsbestilling.

Så… nu vil jeg gerne præsentere (trommehvirvel)…
den nye klinikadresse pr. 1. januar 2018:

Sct. Mathias Gade 66A, 1.tv i Viborg

Der vil komme meget mere info om det hen over julen. Jeg sender selvfølgelig også en mail ud til klienter og venner af mig og af klinikken. Glæd jer – det bliver amazing 🙂

God weekend og kærlig hilsen

Freya Chalotte

Når tingene ikke går som man ønsker sig… sig hej til Modic forandringer! #skridsmerter (del 3)

december 3rd, 2017 Posted by Freya privat 0 thoughts on “Når tingene ikke går som man ønsker sig… sig hej til Modic forandringer! #skridsmerter (del 3)”

Tredje og umiddelbart sidste del af de ret personlige blogindlæg om det, der fylder meget for mig lige nu… #skridsmerter og #modicforandringer

Jeg har brug for at dele – sharing is caring! Det er en måde for mig selv til at forstå det – og så tror jeg på åbenhed.
“Hvordan går det?” “Fint, hvad med dig?”… Kender du det?

Ligegyldig snak

Vi spørger og svarer pr. automatik! Hvorfor? Det er da ikke særlig ærligt eller særlig nærværende! Har vi ikke lyst til at være så personlige med andre mennesker, at vi kan sige, hvordan vi rent faktisk har det? Selvfølgelig kommer det an på, hvem det er der spørger. Men hvad er vi så bange for? Vi er mennesker af kød og blod allesammen. Vi har alle følelser, vi har alle optursdage og vi har alle nedtursdage. Spørgsmålet er bare, hvordan vi tackler det… Jeg tror på kærligheden mellem mennesker, jeg tror på, vi kan noget sammen, jeg tror på at dele. Sharing is caring.

Fik du ikke læst del 1, så find den her. Del 2 finder du her.

Nogle dage efter min henvendelse modtager jeg et brev med MR-billeder og beskrivelse. Det er jo ikke dansk, så jeg kan forstår det, sådan noget lægefagligt sprog… så jeg tager beskrivelsen med til min gode ven Kim, så vi kan få oversat det til alm. menneskesprog – og så skal jeg selvfølgelig have noget akupunktur.

Vi gennemgår beskrivelsen og han kredser om noget jeg aldrig før har hørt om.

At der står, der er degeneration er ikke noget der skubber yderligere til mig. Det vidste jeg jo godt. Og at der er en begyndende prolaps lige dér, hvor der ikke er noget plads (mellem S5 og L1), undrer mig heller ikke. Det var jo ret klart ud fra røntgenbillederne.

 

#Modicforandringer?

Men beskrivelsen “degeneration med Modic forandringer” siger mig ikke en dyt, jeg aner ikke, hvad det vil sige. Så i løbet af de 5 minutter, det tager Kim at fortælle mig, hvad Modic forandringer er, falder alle brikkerne til puslespillet på plads! Det tror da fanden jeg har ondt og det tror fanden, jeg også er blevet nærmest depri og stresset over at min krop er så træls (pardon mit franske)…

“Modic forandringer” er kommet ind i mit liv. Som en form for “ramme” for, hvad der egentlig er galt med min lænd.

Da jeg kom hjem, gik jeg (selvfølgelig) igang med at læse om Modic forandringer på nettet. Jeg må sige, at jeg blev mega ked af det undervejs. Prognoserne for at blive smertefri eller behandle forandringerne er ikke gode i øjeblikket. Og det gør mig virkelig ked af det. Omvendt så giver det lidt klarhed over min situation.

Modic forandringer er forandringer i ryghvirvlerne, ofte en inflammatorisk tilstand. Forandringerne kan være både i hvirvellegemet, og i endepladerne som støder op til og er indvævet i discus. Det er en ændring i knoglefibrene inde i ryghvirvlerne, og man mener der er 3 forskellige typer af Modic forandringer, 1, 2 og 3. Mine er defineret til at være type 1 og 2.

Forandringerne giver rygsmerter, som modsat andre rygpatienter er ret konstante. Øvelser, kiropraktor og andre behandlinger synes heller ikke at afhjælpe smerter.

Læs mere om Modic forandringer her på Modic Klinikkens hjemmeside.

Modic forandringer kan ikke ses på røntgenbilleder, derfor er jeg glad for at jeg holdt fast i, at jeg ville have foretaget en MR- scanning. For ingen syntes jo noget var galt – og nu har jeg så selv måttet finde ud af det alligevel!

Jeg vælger at tro på, at det bliver sat mere fokus på området og at der med tid findes bedre behandlingsmuligheder end dem, der er i dag.

 

Don´t you dare!!!

JEG ER KUN 48!!! I min allerbedste alder, og jeg skal bruge mange – MANGE – år endnu til at lege med mine børnebørn, hygge med mine børn, danse skørt til høj musik, gå på jagt, vandre i naturen i Arizona og bestige bjerge, knokle lidt med hus, elske vildt og inderligt og nyde livet fuldt ud. Og jeg vil simpelthen ikke sættes i stå hverken fysisk eller mentalt af at min ryg og mit bækken er skævt… jeg vil ikke! Jeg vil kunne give massage, som jeg værdsætter så højt! Jeg vil undervise i yoga igen, fordi det gør mig godt i krop og sjæl! Jeg vil ikke steppe ned fra det, jeg laver i dag… Nobody puts baby in the corner, det vil jeg ikke acceptere!

Alle de følelser, der væltede ind over mig i dagene efter jeg forstod MR-scannings beskrivelsen, gav mig lysten til at skrive og få det UD af mit system… Det er noget underligt noget at gå med inden i sig selv. Og jeg tænkte, at jeg helt sikkert ikke er alene om det. Jeg er ikke en, der piver eller har selvmedlidenhed. Jeg er ikke sådan en, der synker ned i negativitet og pessimisme. Men jeg tror på, at det er sundt at mærke efter, hvad der bor i en, både det fantastiske og det svære. Jeg tror på, vi som mennesker – og nok mest os kvinder – er kommet lidt for langt væk fra at MÆRKE os selv. Sommetider mærker man bedst, når man deler med andre, det giver mulighed for at få det gennem systemet… og det er det, jeg gør her.

 

Giv slip

#modicforandringer doesn´t put me in the corner!Måske læser du det her og tænker, at du godt kender det jeg skriver om, eller noget i samme stil? Det er egentlig lige så meget derfor jeg skriver – for at være med til at lukke op ind til dig og din smerte – fysisk eller emotionel.

Og nu slipper jeg… Modic og andet skrammel kommer nok op igen i ny og næ – men for nu er det nok. Stilheden er brudt og jeg håber, december bliver en god måned med kærlighed, power, sårbarhed, vilje, åbenhed og nydelse.

Tak fordi du har læst med hele vejen. Næste blogindlæg handler om, hvad man kan gøre af godt, når smerter, tunghed og træthed fylder mere end godt er…

Kærlig hilsen

 

#freyachalotte #modicforandringer #skridsmerter #nobodyputsbabyinthecorner

Når tingene ikke går som man ønsker sig… sig hej til et skævt bækken! #skridsmerter (del 2)

november 29th, 2017 Posted by Freya privat 0 thoughts on “Når tingene ikke går som man ønsker sig… sig hej til et skævt bækken! #skridsmerter (del 2)”

Du undrer dig måske over, hvorfor jeg deler de her personlige ting med dig, som  #skridsmerter #skævtbækken #tankemylder #liveterandetendendanspåroser

Female Power

Det skal jeg sige dig, hvorfor jeg gør. For det første er det ikke normalt, at der er stille fra mig så længe! Jeg har brug for at dele, at jeg er her, at det ikke nødvendigvis er let, men at jeg kommer stærkt igennem det. Det er også en måde at forholde mig til min situation og kunne komme videre… slippe tankemylderet! Og så ved jeg, at der er andre derude, som også er udfordrede – I skal vide, I ikke er alene!

Fik du ikke læst del 1, så find den her.

This is me – den stærke, powerfulde, overskudsagtige, sommetider-lidt-for-meget-efter-nogens-mening, ærlige Freya er også et helt almindeligt menneske. Oftest vælger jeg dog at være positiv, acceptere det der er svært, men gå stærkt videre… Livet er bare sommetider skrøbeligt! Ved at dele min sårbarhed håber jeg også at kunne give noget til andre…

Det starter vel mest som en følelse af stress, tungsind og træthed… altså sådan mere end efterårstræthed… Jeg forstår simpelthen ikke, at jeg har det sådan og er bare klar over, at jeg er nødt til at gøre et eller andet ved det. Jeg får en tid hos min egen læge, som er en skøn og forstående en af slagsen. Hun vil egentlig allerhelst sygemelde mig helt, men sådan fungerer tingene jo ikke, når man er mig og er selvstændig!

 

Når man er graver, finder man ting og sager!

Handlingsorienteret som jeg er, begynder nu rejsen ind i forståelse af røntgenbilleder og beskrivelser af MR-scanninger…

Efter en snak med min gode ven og akupunktør, får jeg fat i mine røntgenbilleder på Viborg Sygehus. De blev taget i starten af 2015 efter en del beklagelser hos min læge om mine smerter. De gav tilsyneladende ikke årsag til nogen særlig bekymring (fra lægernes side), jeg blev i hvert fald ikke orienteret om det andet, end at der er degeneration i min lænd, altså slidgigt.

Årsagen til, at min nåleven Kim gerne vil se billederne er egentlig fordi han gerne vil udmåle min benlængdeforskel. Vi ved nemlig, at mine ben ikke er lige lange – men han vil gerne måle dem ordentligt ud, så jeg kan blive rettet op med noget i eller under mine sko. Det kan tage en masse energi at kompensere for forskellig benlængde (det havde jeg sgu ikke lige tænkt på, men okay, it makes sense)!

Kim åbner billederne og siger ganske kort: “Jeg kan sgu godt forstå, du har det skidt”! Det viser sig nemlig, at mit bækken er åbenlyst monster skævt og det er nok her, hele problematikken starter! Et skørt skævt bækken, som sandsynligvis stammer fra en rigtig træls bækkenløsning for… 23 år siden!

Han kan også se degeneration i min nederste del af lænden – og han kan se, at der er ikke meget plads mellem ryghvirvlerne. Faktisk er der næsten ingen plads! Samtidig er min rygsøjle skubbet skæv ifm mit bækkens skævhed. Okay – det er jo rent fysisk, tænker jeg… Men alting hænger sammen, det er jo også sådan jeg selv ser på det jeg laver!

 

Som at få en spand kold vand i hovedet…

Just chock me! #skridsmerter

Følelsen inden i, sådan cirka!

En bækkenløsning, der ikke er blevet rettet giver overbelastning af nervesystemet og skaber en masse rod, og det kan give netop de symptomer jeg har: Kroniske smerter, træthed og en form for depressiv tilstand. Det føles egentlig lidt, som om jeg får en spand kold vand i hovedet!!! Det lyder bare totalt surrealistisk og jeg har sgu svært ved at ta´ det ind… og allermest forstå, hvorfor man kan få taget røntgenbilleder af lænden og de KUN kigger på, om der er slid og intet andet!

Jeg får akupunktur og har faktisk et par smertefrie dage og nætter. Det husker jeg ikke, hvornår jeg sidst har haft i den her grad! WOW den følelse af at vågne om natten og IKKE have ondt, det er SÅ crazy!

Men jeg siger dig… alle de tanker, der kunne rende igennem mit hoved efter den besked! Hvor skørt det er, at en så gammel skade kan have lavet så stor skade… Hvorfor ingen har talt med mig om noget så åbenlyst som det, vi kan se med vores blotte øjne… Kan det rettes op… Hvad skal der til… Hvem kan… og hvornår?

Tankerne flyver rundt i hovedet på mig og jeg tænker, jeg vil have fat i beskrivelsen fra den MR-scanning, jeg også fik lavet i 2015. Da røntgenbillederne ikke viser “noget særligt” og jeg bare får en besked om degeneration, bad jeg om at benytte min sundhedsforsikring og få lavet en MR-scanning.

Og ja – vi tager da bare lige et kapitel mere i den her blog i morgen, hvor jeg fortæller lidt om, hvad resultatet af den 2 1/2 år gamle MR-scanning viste…

#skridsmerter

Jeg holder stadig hovedet over vandet, men shit, hvor er det en tur i den helt store rutchebane #skridsmerter #dontmesswithme #jegkommerstærktigen

Når tingene ikke går som man ønsker sig! #skridsmerter (del 1)

november 27th, 2017 Posted by Freya privat 0 thoughts on “Når tingene ikke går som man ønsker sig! #skridsmerter (del 1)”

Ja, #skridsmerter er nok noget af det, jeg oftest har haft lyst til at skrive den sidste tid!

De seneste måneder har nemlig været noget af en mundfuld! Og tingene er bare ikke helt gået, som jeg har ønsket mig dem. Jeg har været ret fraværende på de sociale medier og også her på bloggen, som ellers var kommet godt igang. Men det er ikke uden grund!

Der har været SÅ meget godt, skønt, vidunderligt og livsforandrende i mit liv (på den absolut fede måde)!

Jeg er blevet mormor igen og mit hjerte bobler over, bare jeg tænker på det! Jeg er så uendeligt stolt af min datter og hendes måde at håndtere sine to små drenge på. Jeg har brugt rigtig meget tid sammen med hende og mine to skønne børnebørn de sidste måneder (den yngste er kun halvanden måned gammel). Det er en gave at være så tæt på, så vi snildt kan hjælpe til med børn og alt det praktiske.

Klinikken kører fint, jeg har nogle rigtig gode forløb med klienter, som er modige og som jeg elsker at få lov at hjælpe i deres liv. Det må jeg sige: Det er virkelig skønt at kunne give noget af sig selv, hjælpe, støtte, rådgive gennem samtaleterapi og kropsterapi… I looove it, som Ole Henriksen nok ville sige!

Jeg har fundet et nyt lejemål til klinikken (mere om det senere) og jeg GLÆDER mig til at byde indenfor i januar måned. Der kommer mere om det her på siden meget snart!

Mine to vidunderlige børnebørn, som får alt der ikke er godt til at forsvinde!

 

#skridsmerter

Jah, det er efterår, der er ikke så mange lyse timer – men det har bare været mere, end jeg synes er okay. Samtidig har mine tanker kørt i døgndrift! Det kan faktisk godt være en kende stressende, at der altid er gang i tankevirksomheden derinde.

Og så er der smerterne… de der smerter, der bare altid er der! Jeg har været ret udfordret på min lænd i nogle år nu… men hvad – som mange andre bliver jeg jo bare i sadlen og rider videre i livets landskab af op- og nedture. Nogle perioder har været gode – jeg har faktisk haft et helt år, hvor jeg næsten ikke havde ondt. Men den tid er længe ovre og nu er det en pine at vågne om natten for at vende mig… Svært at komme ud af sengen… Svært at få strømper og sko på… Not-fun-at-all efter en dags arbejde i huset med at male eller hvad jeg nu end har lavet… Men jeg har på en eller anden måde accepteret at de er der og levet med dem! Jeg ved, mange har det sådan… vi lever med smerten og det unormale bliver det normale… skørt!

Jeg er blevet klogere (joh, den er god nok)!

Jeg er de sidste uger blevet meget klogere på, hvad der er galt! Og nu ved jeg, at det er min krop, der stresser mit nervesystem og skaber den tunge og trætte tilstand… Jeg vil gerne fortælle mere, men så bliver det en længere roman! Er I nysgerrige, kan I læse med her på bloggen, jeg skal nok skrive mere senere.

Så kære venner, klienter, naboer, jer der elsker mig og jer, der synes jeg er for meget, kolleger og mennesker i mit netværk! Nu ved I lidt om, hvorfor jeg har været stille den seneste tid! Hvorfor jeg har været glimret i min forglemmelse af fødselsdage og i andre praktiske ting osv… Giv mig lidt tid, jeg kommer stærkt tilbage – jer der kender mig ved det er sådan det er!

Livet er lige hér og lige nu – og det skal leves! Jeg skal tumle med mine børnebørn, jeg skal vandre i Arizonas bjerge, jeg skal lege, jeg skal elske! Og jeg vil ikke lade mig stoppe af smerter!

Kys det nu, det satans liv 🙂 – og så #skridsmerter

Vind kærlighed til krop og sjæl… følg med på min Facebookside!

oktober 15th, 2017 Posted by Klinik Freya Chalotte 0 thoughts on “Vind kærlighed til krop og sjæl… følg med på min Facebookside!”

Hvis der er noget jeg elsker, så er det at gøre noget godt for andre. Derfor kan du nu vinde ren kærlighed til krop og sjæl på min Facebookside!

Her laver jeg nemlig forskellige konkurrencer hen over vinterhalvåret. Du kan deltage og vinde lækkerheder – til dig selv eller til en du holder af. Det kan være en massage – men det kan også være noget helt andet, jeg ikke helt ved endnu! For mig handler det om at glæde en af jer – og håber på, at I vil glæde mig med sprede det gode budskab om min klinik og min side.

Kærlighed til krop og sjæl

Hele vinterhalvåret sker der ting og sager for mig og min lille forretning, og det vil jeg forsøge at fejre løbende!

Så hvis du også elsker af at glæde andre, så hjælp mig med at glæde nogle, du også holder af… følg min Facebookside og hold øje med mine opdateringer!

God søndag – og smut så ind og vind noget kærlighed til krop og sjæl!

Kærlig hilsen

I tirsdags blev jeg mormor igen – derfor noget om kærlighed og taknemmelighed

oktober 13th, 2017 Posted by Freya privat 0 thoughts on “I tirsdags blev jeg mormor igen – derfor noget om kærlighed og taknemmelighed”

Wauw, den kærlighed!!! Her gik jeg og troede, jeg lige havde styr på det hele – på bloggen og på mig selv! Men kærlighed ændrer altid alting!

Jeg ville jo ha´ skrevet et blogindlæg på den nye Freyas Blog i mandags og var også godt igang. Men jeg skulle være mormor “lige om lidt” og den sidste uges tid bare været skør og meget væren i nuet. Så i tirsdags skete det! Jeg blev mormor – for 2. gang og jeg er væltet bagover af kærlighed og taknemmelighed!

Det der med at blive mormor er bare noget helt særligt! Jeg troede at det med at blive mor var stort – men det her er ikke mindre stort! Jeg er så fyldt op af stor kærlighed og er dybt taknemmelig for, at det lille menneske er landet i vores liv.

Det er sådan nogen dage som disse, at jeg mærker, hvad kærlighed virkelig er! Sådan helt ind i kernen af begrebet kærlighed!

Jeg er blevet ældre nu – kærlighed ER bare vigtigst

Ren kærlighed - Lille V!

Selvfølelig er jeg meget ændre nu, end da jeg selv fik børn. Jeg er blevet mere blød i kanterne og jeg er blevet SÅ meget klogere efter jeg er blevet ældre. Jeg har fundet ind til mine værdier i livet, meget mere, end jeg havde da jeg var ung og blev mor. Kærligheden blomstrer til mit lille nye barnebarn – og til mit “store” barnebarn på 3 år. Jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg fik børn tidligt, også selvom det ikke var spor let i den situation jeg stod i og selvom jeg ikke var den mor, jeg gerne ville være, når jeg ser tilbage. Men at blive mor tidligt betyder i dag, at jeg kan NYDE at være mormor til 2 lækre drenge, inden jeg er blevet 50!

Jeg er – faktisk – blevet meget bedre til at være i nuet! Det er også derfor, det ikke var “vigtigt nok” at skrive på bloggen i sidste uge! Jeg har været til stede sammen med min datter i det omfang, hun havde brug for mig og nu sammen med den lille familie.

Og ved du hvad? Det er den mest fantastiske fordel ved at være selvstændig! Jeg kan selv bestemme, hvornår jeg arbejder og hvornår jeg er sammen med min familie. Længe leve friheden til at gøre det, vi brænder for og er passionerede omkring. Længe leve friheden til at være sammen med de mennesker, der betyder mest i vores liv.

Kærligheden er det allervigtigste i mit liv og min største drivkraft!

Kærlig hilsen mormor

Freyas Blog lever og fyldes med passion og kærlighed!

oktober 1st, 2017 Posted by Andre skriblerier 0 thoughts on “Freyas Blog lever og fyldes med passion og kærlighed!”

Freyas Blog er hermed indviet! Det har holdt hårdt og jeg har prøvet til flere gange. Men nu vælger jeg at tage Freyas Blog til et andet niveau med kærlighed og passion – og professionalisme. Det er nemlig sådan, at jeg har besluttet, at bloggen skal leve og give værdi til dig, der har lyst til at læse med her på Freyas Blog.

Freyas Blog er i luften med passion og kærlighed

Mit hjerte sprudler af glæde over, at Freyas Blog endelig lever!

Det der med at blogge har været noget, jeg har ønsket mig og øvet mig på mange gange. Jeg tror grunden er, at jeg knuselsker at skrive og jeg ved, jeg har noget at give. Hver gang jeg har prøvet til, er jeg faldet igennem – med mine egne øjne! Jeg har ikke haft de rigtige værktøjer til at skabe det input til min hjemmeside, jeg faktisk har ønsket. Og så er bloggen døet lidt ud og “glemt”.

Men nu har jeg fået de rette værktøjer og mit hjerte sprudler! Jeg har fået viden omkring det at skrive blog – og jeg har fået ændret mit mindset om, at jeg faktisk gerne MÅ stå frem i lyset og shine. Det er jo netop noget af det, jeg hjælper andre med i min hverdag. Nu er det vist på tide, jeg selv står frem og shiner! Det er sådan en varm og sprudlende crazy følelse af glæde over, at jeg nu kan skrive for at skrive, have mig selv med i det 100%, holde fokus på det jeg ved jeg er god til – og give værdi til jer, der læser med!

I bloggen vil jeg dele mine tanker og min viden om kærlighed, seksualitet, berøring, massage, samtale og alt mulig andet, som jeg gennem årene har fået med i min værktøjskasse for at kunne hjælpe mennesker fra et sted i livet til et andet. Det er nemlig det, jeg gør… hjælper mennesker. Det er her min passion ligger, her mit hjerte banker og her, jeg er bedst.

Så… er I klar derude? FOR DET ER JEG!

Følg også med inde på Facebook og det vil glæde mig, hvis du vil være med til at sprede budskabet om Freyas Blog! TAK.

Kærlig hilsen

Min Blog

Freya går med hjertet først og har mennesket i centrum i alt hvad hun laver. Hun er sexolog, parterapeut og massageterapeut - og er desuden en dedikeret naturelsker, som ofte tager naturen i brug til kurser, teambuilding og terapeutiske sessioner.

Freya er en passioneret kvinde med en vision om at hjælpe mennesker ind til deres kerne og få det optimale ud af livet ♡

Facebook

Facebook Pagelike Widget

ADRESSE

Sct. Mathias Gade 66A, 1.tv.
8800 Viborg
Se kort

KONTAKT

Tlf.: +45 3145 1124
MobilePay: 11444
Mail: mail@freyachalotte.dk

FØLG MIG HER