![]() |
Vigtigt at vide ved rådgivning og massageDer er nogle praktiske ting, du bør vide, inden du kommer til en rådgivning/massage hos mig.
Har vi en aftale er den gældende. Udebliver du fra den planlagte session uden først at have meldt afbud min. 24 timer forinden, vil du skulle betale for sessionen. Tænk på, at tiden er afsat til dig, og at en anden kunne have gjort brug af den.
Notater og journalføring er væsentlige dele af en session, specielt ved samtaler, men også sommetider ved massage. Det rareste er jo, at vi begge ved, hvad vi har talt om sidst, og hvilke problemstillinger du har. Notater og journaler er kun til eget brug, og opbevares anonymt og forsvarligt.
Tavshedspligt og fortrolighed er vigtig! Hvis jeg refererer til en klient eller en problemstilling, vil det altid være uden navns nævnelse og i fuldstændig anonymiseret form. Det vil også kun ske i faglig kontekst, som for eksempel under supervision.
Undtagelse af tavshedspligt vil kunne ske i tilfælde, hvor klienten eller andre skønnes at være til fare for sig selv eller andre.
Massage og lyst! Da jeg i nogle af mine behandlinger arbejder med bl.a. manglende lyst, er det meget vigtigt for mig at fortælle dig lidt om massage og lyst.
Jeg arbejder hovedsageligt med kvinder. Der er ingen seksuelle berøringer, men derfor kan du dog stadig godt opleve lyst (eros) under behandlingen. Jeg arbejder bla. med dit autonome nervesystem, der regulerer de ubevidste funktioner i kroppen. Kroppen slapper af og tilføres energi, og det vil derfor ikke være unaturligt, at din krop og psyke reagerer med mange forskellige følelser.
Lyst er forskellig fra person til person, og lyst kan komme til udtryk på rigtig mange forskellige måder. Lyst behøver ikke kun være kødelig lyst – lyst kan også komme til udtryk, som forløsning af smerte, vækning af energier, kildren i kroppen, sensualitet, given slip på traumer og meget mere. Der vil altid være en rådgivningssession inden disse behandlinger.
OBS jeg giver ikke tantramassager til mænd!
|




