![]() |
Hvad tilbyder jegJeg arbejder med kærlighed til krop og sjæl i mine lokaler Shanti Viborg, som er centralt beliggende i Viborg. Det, jeg kan tilbyde dig er: Sexologisk rådgivning og parterapi: Jeg er sexolog og parterapeut – eller kærlighedsrådgiver, som jeg vælger at kalde mig. Jeg har gennem det seneste år haft klienter både i individuel terapi og i parterapi. Kærlighedsrådgivning er til mennesker, der har lyst til at arbejde med sig selv og deres seksualitet, og til par, der gerne vil arbejde med deres parforhold og de udfordringer, det måtte give. Nordlys Massage: Jeg er Nordlys massør og arbejder som udgangspunkt med hele kroppen. Massagen er blid og afslappende, og kan være utrolig gavnlig blot som afspænding og som ren forkælelse til kroppen. Men massagen er også fantastisk mod stress og depressioner, i svære perioder, i arbejdet med egen seksualitet og ved seksuelle dysfunktioner. Ønsker du rådgivning sammen med massage, er dette et redskab, som er meget stærkt og powerfuldt. Terapeutisk massage – for kvinder: Mange kvinder oplever store udfordringer, f.eks. manglende lyst eller smerter ved samleje. Her arbejder jeg med samtaler og massager – samtaleterapi og kropsterapi. Det er en fantastisk kombination og er et kraftigt værktøj. I forbindelse med disse terapeutiske massager vil jeg evt. give yonimassage, altså massage i skeden. Dette sker først efter adskillige massager og kun efter aftale med dig. Tantramassage – kun for kvinder: Grib muligheden for at give dig helt hen til en smuk, dyb og inderlig helkrops tantramassage. Målet med massagen er at åbne dit hjerte, vække din krop, dine sanser og din lyst, og heale gamle uforløste følelser. Jeg giver IKKE tantramassage til mænd! Yoga: Jeg er MOJO Yoga instruktør, og elsker at arbejde med kroppen som eneste redskab. MOJO Yoga er et effektivt og hårdt yogakoncept, men samtidig enkelt og lettilgængeligt. Programmerne er forkoreograferede og skiftes ud 3 gange årligt. Der undervises med danske ord og begreber. MOJO Yoga® er god for krop og sjæl, der er fokus på dynamik og power, og der arbejdes med styrke, smidighed og balance. Se på Shanti Viborgs webside for mere info. Andet: Retreats til Arizona planlægges fra 2014, og workshops indenfor personlig udvikling, massage og bevægelse planlægges løbende. Se mere på www.mindfularizona.dk |




