Parterapi

Jeg arbejder jeg sammen med jer – og vi tager udgangspunkt i, hvor I er i jeres forhold lige nu.

Det kan gøre ondt at sige det, der aldrig er blevet sagt, det kan være svært at høre det, den anden føler, hvis vi selv føler noget andet.
Kommunikation mellem to voksne mennesker i et forhold bør være ligeværdig. I skal være klar til – og villige til – at flytte jer ud af comfort-zonen og ind i et åbent rum, hvor det der er vigtigt bliver sagt – og hørt. I kommer til at se hinanden dybt i øjnene og sætte ord på de følelser, som er vigtige for jer – i jeres forhold her og nu.

At tage hul på en proces omkring ens forhold, kan være både givende og udfordrende. Hvis I er villige til at arbejde, kan I sammen finde ind til kernen af jeres forhold og bruge kærligheden som indre drivkraft.

Parterapi er for par i alle faser!

Det nye par – som lige har mødt hinanden. Måske har en af jer (eller begge to) en tung rygsæk med fra tidligere forhold, og hvor parrådgivning bruges som et forebyggende udviklingsværktøj.
Det eksisterende par – som føler sig kørt fast i de udfordringer de har i deres forhold. I ønsker at arbejde med problemerne og udfordringerne, inden de bliver absolut ødelæggende for forholdet.
Det afsluttede forhold – hvor I er på vej hver til sit, og ønsker at få det bedst mulige ud af livet hver for sig.

Jeg oplever ofte, at jeg som 3. part kan løsne op for meget af det, der ellers ikke bliver sagt, alt det, som er svært at sige. Det kan være så svært at overvinde angsten for, hvad der sker, når man sætter ord på sine følelser. Men det kan lade sig gøre, hvis I ønsker det.

Mine tilgange er blandt andet inspireret af Imago og PREP – og jeg bruger min evne til at lytte, spørge ind og at stille ind på jer som par og individuelle personer.

 

Krigeren og partneren

Om det svære forhold mellem to elskende, hvor den ene skal rejse ud – og den der er efterladt derhjemme. Det kan være så svært, at sende sin elskede af sted! Og det kan være så svært, at glæde sig til udsendelsen – og vide, at man gør sin elskede ked af det.

Savn, bekymring, frustration, vrede, følelse af svigt, uvidenhed, ensomhed, jalousi, glæde og mange andre følelser kan vælte ind over jer og gøre forholdet svært at være i. Jeg arbejder med håndgribelige metoder til, hvordan I forbliver stærke sammen gennem hele forløbet. Jeg er på 17. år gift med min egen kriger, har sendt ham af sted et utal af gange, og kender derfor til udfordringerne.

Læs mere om det på linket her under, hvis I har brug for en at tale med.

At være professionel soldat er et valg

ADRESSE

Sct. Mathias Gade 66A, 1.tv.
8800 Viborg
Se kort

KONTAKT

Tlf.: +45 3145 1124
MobilePay: 3145 1124
Mail: mail@freyachalotte.dk

FØLG MIG HER

     

Freya Chalotte