Onsdag den 27. juli – en tur til bjergene – og til SedonaSkrevet den 29. juli 2011 af Freya Chalotte / Emner: Arizona 2011,
Vi står rimelig tidligt op i dag og hopper ind i bilen. Vi skal mødes med Tony og skal på formiddagstur med Steve og Lois Hirst – vi skal på hike op til Veit Spring på San Francisco Peaks. Det bliver en dag med mange billeder! Steve og Lois har i mange år levet hos Havasupai Indianerne her i Arizona, og er ildsjæle i forhold til indianerne. I over 40 år har de arbejdet og undervist i Supai, og blev en del af fællesskabet hos folket i bunde af Grand Canyon. Sammen har de skrevet “I am the Grand Canyon”, fortællinger fra Havasupai indianerne. De er højt respekterede for deres arbejde, og har de seneste år arbejdet hos Forest Service i Arizona. De ved så meget og det er en fornøjelse at vandre med dem (og en del andre, som også var med på turen).
Hvis du går tilbage i bloggen – til den 15. juli, hvor vi var på tur med Mike – vil du se San Francisco Peaks fra en helt anden vinkel. Og hvis du har læst bloggen, vil du også vide, at heroppe på bjerget “bor” Kachinaerne! Vi kører op til vores udgangspunkt på bjerget og går i samlet flok op ad stien. Lois og Steve fortæller om planter og træer undervejs – jeg går og tænker på, at jeg savner Mikes indgangsvinkel til planter Tony byder ind undervejs med hans store viden om outdoor-livet – bl.a. fortæller han om dette træ, og at det er ca. 10 år siden disse kløer er sat i træet. Det er helt sikkert en bange mor bjørn, der har jaget sin/e bamse-baby/er op i træet, mens hun har forsvaret dem…
Vi hører fantastiske historier undervejs, om forsvundet guld og områdets hemmeligheder… Efter halvanden times tid når vi op til Veit Spring og stemningen bliver intens. Steve fortæller først det “almindeligt kendte” heroppefra – og så fortæller han det man ved, når man kender til indianernes måde at tænke på. Det er ikke svært at se, at Steve bliver følelsesladet, når han fortæller om, hvor helligt dette sted er for indianerne.
Vi hører historien om, hvordan det første menneske kom til jorden for at blive, og hvorfor dette sted er helligt område. Om vinteren står man på ski heroppe, og kører ned ad bjerget… og nu har “man” besluttet, at der skal indføres kunstig sne, så der er sikret skivejr uanset det naturlige vejr. “Man” har svært ved at forholde sig til, at indianerne er negativt stemte for dette – men gider man lytte bare lidt, og har man et hjerte, så er det altså ikke så svært at forstå!
Hmm jeg kunne godt gå meget mere ind i f.eks. disse historier her – men stedet her er et af de områder, jeg gerne vil tage mit Mindful-hold op til næste år. Så jeg vil vente med at fortælle mere, til vi ses herovre! Vi går ned ad bjerget igen og er nede ved bilerne ved 11.30 tiden. Vi følges med Tony og ungerne ind til Flagstaff, hvor vi spiser frokost ved New Frontiers. Vi hygger en times tid, inden det er tid at køre hver sin vej. Vi kører en tur til Sedona – vejret hernede er bedre, skyerne er færre og chancen for regn er langt mindre. Vi vil gerne ud og tage nogle billeder, så off we go! Vi kører til området ved Devil´s Bridge – men vi har ikke en 4WD nu, så vi kører ikke så langt ind ad grusvejen. Vi tager rygsækken på, og begynder at gå! Det er egentlig lidt tåbeligt – kl. er ca. 14.30 og solen står på sit højeste – det er MEGA varmt! Men hva´ pokker! Det tager os ca. 20 min at gå op til den p-plads, hvor vi tidligere har holdt, når vi er gået herop – og så tager det yderligere ca. 25 min at gå resten af vejen op.
På vejen op taler vi om planterne (nu er vi så meget klogere, end sidst vi var her), så vi leger micro-herbalister og husker hinanden på, hvad vi kan bruge hvilke planter til – og hvad de hedder. Vi taler om Mindful-kurset til næste år, og om, at vi glæder os helt vildt meget til at vise dig de her helt ubegribeligt smukke steder. Vi holder en del pauser på vejen op – det ER varmt, og vi har intet hastværk. Det er så “let” at ræse herop og sige, man har været her – men vi er midt i Guds smukkeste natur – og det vil næsten være uforskammet ikke at nyde det med alle vore sanser.
Vi kommer helt op til broen, og lægger en plan for, hvad vi vil lave heroppe. Det bliver først til en lille video-snas til Mindful-bloggen. Og så… skal der tages billeder! Siden vi var heroppe for et par uger siden, har jeg fablet løs om, at jeg gerne vil lave en full bridge på Devil´s Bridge! Nu er jeg her så…. og så skal pokker da stå i ikke at gøre det. Meeen det bliver ikke MIDT på broen – der er simpelthen for smalt! Men ude på broen, knap halvvejs laver jeg et par broer, mens Claus knipser og filmer. Det er en herlig eftermiddag og vi nyder hinandens selskab og naturen. Vi har stor respekt for naturen, er dybt taknemmelige for at vi får lov at opleve alt dette!
Vi går lidt nedad igen – nedad er altid lettere! Og vi ved lige, hvor vi skal stoppe igen og tage billeder – ca. 5 min gang nedad bjerget og så er vi der.
Pyha vi har varmen!!! Og mens vi stille og roligt begiver os helt ned, fortsætter planlægningen, huskeliste og must-do´s… Der kommer snart nyt på Mindful-bloggen! I morgen formiddag har vi et helt vildt spændende møde, som jeg glæder mig meget til. Det bliver mega interessant for planlægningen af kurset… så følg med!
Vi når lige at komme i New Frontiers – igen – og køber lææækker sushi-mam med hjem! Emner: Arizona 2011,
|
