Facebook Twitter Linkedin Email

MOJO Yoga – er du nysgerrig?

Skrevet den 24. maj 2011 af Freya Chalotte / Emner: MOJO Yoga, NYHEDER,

MOJO Yoga? Ja!!! Det er helt fantastisk, måske er MOJO Yoga det nye sort?
Jeg håber og tror på, at det bliver lige så stort i Danmark, som det er i Sverige allerede. Efter min uddannelse har jeg i hvert fald fået et helt andet billede på, hvad Yoga også kan være… og jeg glæder mig til at præsentere det for dig – og resten af Danmark.

MOJO Yoga er:
Dynamisk træning, propfyldt med styrke, smidighed og balance! Det er hård træning, men ret enkelt! Konceptet er lavet for at imødekomme de mange, som egentlig gerne vil yoga, men som ofte har fået et indtryk af, at yoga er svært og derfor ikke er noget, de tør kaste sig ud i – eller at det er noget næsten religiøst, som kræver utrolig megen forudgående viden.
MOJO konceptet er lavet for netop at imødekomme disse mennesker – det brede publikum – også i fitnesscentre og andre træningssteder.

Det er et forkoreograferet program, som skifter 3 gange om året. Det betyder, at deltagerne kan bruge den tid, de hver især har brug for, til at komme ind i stillingerne, blive mere smidige og få mere styrke og balance, inden programmet skifter. Det giver deltagerne og holdet mulighed for at udvikle sig – sammen og individuelt.

Hvem kan være med til MOJO Yoga?
ALLE kan være med! Du skal bare have lyst til at bevæge dig, og til at flytte dine grænser. Og så skal du have viljestyrke! Resten kommer stille og roligt gennem undervisningen.

Vil du prøve MOJO Yoga?
Så er der stadig mulighed på et af de første hold i Danmark, nemlig i Klejtrup 4 gange før sommerferien – se her.

Interesseret i at blive instruktør?
Vi regner med at udklække det første hold danske MOJO Yoga instruktører i Danmark allerede til efteråret. Vil du have besked, når vi har en dato? Så skriv til mig på nedenstående mail-adresse.

Hvis du vil vide mere om det ene eller det andet vedr. MOJO Yoga, så skriv til mig på mojo@freyachalotte.dk.

Kærlig hilsen
Freya Chalotte