Nordlys Massage

– kærlighed til krop og sjæl med Nordlys Massage…

Nordlys Massage er en omsorgsfuld massage, som giver afspænding, velvære og overskud. Ved at give dig hen til massagen, vil krop og sind åbne op, selvhelbredende processer aktiveres, immunforsvaret styrkes, og spændinger og stress slipper kroppen.

Massagen går dybt ind i muskulaturen, men massagen er behagelig og forløsende. Er der områder, der skal gives behandling, vil du dog kunne opleve ømhed.

Scroll ned ad siden for at finde den behandling, der passer til dig.

Vigtigt at vide om massage

Jeg arbejder med dig – ikke på dig. Jeg tager hensyn til dig, hvor du er i livet og hvad du har behov for netop den dag, du kommer.

Forventninger til dig
For at jeg skal kunne give dig den bedste og mest professionelle massagesession, forventer jeg at du:

  • er ren og velsoigneret
  • fortæller om fysiske og psykiske udfordringer under forsamtalen
  • ikke er påvirket af alkohol eller stoffer
  • har 2 lagner og et håndklæde med

Du vil aldrig ligge nøgen, men altid have et lagen eller et håndklæde over dig.

Klassisk Massage

Den Klassiske Nordlys Massage er en helkropsmassage, som har til formål at give dig velvære og øge din kropsbevidsthed. Du skal vælge den Klassiske Nordlys Massage, hvis du vil have en skøn oplevelse, løser op i fastlåste spændinger og giver dig overskud og ro i sindet.

Med den Klassiske Nordlys Massage får du en naturlig fornemmelse af velvære, vågenhed og psykisk balance. Selve massagen er sammensat af klassiske massagestrøg og -greb, og udover at den er sund for krop og sjæl, er den også generelt stressreducerende og frigør glæde og vitalitet. Det er ren kærlighed til både krop og sjæl.

70 min. inkl. for- og eftersamtale.

Du kan også vælge en Klassisk Nordlys Massage delux, som er den ultimative oplevelse og nydelse, hvor der er afsat ekstra tid, som fordeles over hele kroppen eller der, hvor du har allermest behov for det.

90 min. inkl. for- og eftersamtale.

Husk 2 lagner og et håndklæde, når du kommer til massage.

Gravidmassage

Venter du verdens skønneste baby? Trænger din tunge krop til en blid og omsorgsfuld massage? Eller venter du blot på at den “søde ventetid” er slut, så vand og smerter kan forlade din krop? Du kan få massage gennem hele din graviditet, hvis du har lyst til det!

Massagen giver dig netop det, en gravid har brug for: en blid, nænsom og omsorgsfuld massage – og behandling, hvis du har smerter.

Når du er gravid, er kroppen særligt belastet – den skal arbejde hårdere end ellers, da den sørger for både dig og dit ufødte barn. Du kan være træt, mangle energi, have ekstra brug for egenomsorg og kropsbevidsthed – eller du kan have smerter i mave, lænd, bækken eller andre steder, eller du kan have mange plukkeveer.
Ingen skal acceptere at have mange smerter under graviditeten eller plukkeveer, der gør ondt! Der KAN gøres noget og jeg hjælper dig gerne!

Årsager til at du skal vælge at få en massage:

  • Massagen er en stille stund for dig, hvor du slapper af og giver krop og sjæl ro.
  • Massage reducerer stress,  oxytocinniveauet i kroppen øges (kroppens feel-good hormon).
  • Du øger din kropsbevidsthed og kan skabe ro og balance i graviditeten.
  • Bækkensmerter og andre graviditetsgener kan gøre ondt, men uanset om det er dit bækken, din mave, din lænd eller andre smerter, vil en massage kunne afhjælpe mange af generne.
  • Det er god fødselsforberedelse at give din krop omsorg og kærlighed!

70 min. inkl. for- og eftersamtale.

Husk 2 lagner og et håndklæde, når du kommer til massage.

Efterfødselsmassage

Efter fødslen kommer barselsperioden, en skøn og dejlig tid fyldt med glæde og kærlighed. Det er dog også en tid, som er hård ved dig både fysisk og følelsesmæssigt.

Din krop vil elske at få en blid og omsorgsfuld mama-massage! Kroppen er sikkert træt og du får sandsynligvis ikke den søvn, du så inderligt har brug for til at producere mælk og til at have overskud til dit barn. Jo bedre du selv har det, jo mere du kan hvile i dig selv – jo bedre vil din baby have det, og kontakten mellem jer har de bedste muligheder for at blive styrket.

Hvad enten det er din trætte krop eller dit trætte sind, der skal plejes, så vil en omsorgsfuld massage kunne gøre dig godt. Den vil give dig afspænding og lindring i din trætte og anspændte krop. Du vil kunne mærke dig selv igen, mærke, at din krop lever og har brug for berøring.

70 min. inkl. for- og eftersamtale.

Husk 2 lagner og evt. et håndklæde, når du kommer til massage.

Ayurvedisk Massage

Ayurveda er Livets Videnskab
Ayurveda er et komplet sundheds- og behandlingssystem, der stammer fra Indien ca 5.000 år tilbage i tiden og som i dag praktiseres i alle dele af verden.

Den ayurvediske massage er fantastisk for dig, der gerne vil mærke din krop og dig selv – eller som gerne vil opleve optimal afslapning og nydelse.

Ayurvedisk behandling ved bl.a. stress
En ayurvedisk massage kan spille en stor rolle i forebyggelse og rekreation ved stress og andre livsstilssygdomme. Den er baseret på urgammel viden om kroppens energibaner, cirkulation og på en holistisk forståelse af vores krop-sjæl-sind.

Nordlys Ayurvedisk massage er dyb og afspændende massage, hvor der anvendes rigelige mængder af varm olie med tilpasset æterisk olie. Den Ayurvediske helkropsmassage består af lange rolige strøg, kombineret med cupping, som er en speciel, let klappende massage. Hen mod slutningen får du en særlig ansigtsmassage med velduftende indisk creme.

90 min. inkl. for- og eftersamtale.

Husk 2 lagner og et håndklæde, når du kommer til massage.

Aromaterapi – massage

Aromaterapi er den terapeutiske brug af æteriske olier. Behandlingen har til formål at øge dit velvære – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og sanseligt.

Massagen kan enten være en “ren” aromaterapi, hvor olierne bruges på ryggen og under fødderne – eller det kan være aromaterapi, hvor vi sætter den sammen med en Nordlys Klassisk Massage.

Ingredienserne i olierne har alle en historie og er blevet brugt i århundreder i alle verdenshjørner. Der er i alt 6 olier, som vil give din krop harmoni og balance.

Olierne bruges direkte på kroppen, hvor de trænger direkte ind i blodbanerne og sammen med blid massage hjælper dig til velvære, afslapning, given slip på tanker og spændinger i krop og sjæl.

50-90 min. inkl. for- og eftersamtale.

Husk 2 lagner og et håndklæde, når du kommer til massage.

ADRESSE

Toldboden 1, 1.A
8800 Viborg
Se kort

KONTAKT

+45 3145 1124
mail@freyachalotte.dk

FØLG MIG HER