![]() |
KærlighedsrådgivningKærlighedsrådgivning er til dig, der har lyst til at arbejde med dig selv og din seksualitet, og til jer, der gerne vil arbejde med jeres sexliv og kærlighedsliv og de udfordringer, I måtte have. Både i individuel rådgivning og i parrådgivning er det vigtigt at turde flytte dig selv ud af comfort-zonen og se dit virkelige jeg i øjnene. At turde bevæge dig ned i kroppen og mærke efter, at have hjertet med i dagligdagen og at bruge kærligheden som indre drivkraft. Stort set alle problematikker i forbindelse med sex- og kærlighedslivet ligger indenfor mit arbejdsområde, og de vil blive grebet an alt efter, hvem der sidder over for mig. Kom ned i kroppen – ind i hjertet og mærk efter! At arbejde med kroppen som et redskab i kærlighedsrådgivningen er noget, der virkelig kan mærkes og bruges i terapien. Jeg er Nordlys Massør, og læser til Nordlys Massage Terapeut, og jeg mærker tydeligt forskellen, når klienten først giver sig selv lov til at slappe af. Det er langt lettere at arbejde med dig selv, når du kan slappe af og tør mærke dig selv – og her er massagen et fantastisk redskab. Lystproblemer, rejsningsproblemer hos mænd, fysiske og følelsesmæssige traumer, samt mange andre umiddelbart “utilgængelige” udfordringer, skyldes ofte spændinger eller stagnation af energier i kroppen. Ofte sidder disse spændinger i vores vitale og mest sårbare steder på kroppen, og ofte skyldes det, at vi har båret på nogle følelsesmæssigt tunge ting igennem mange år. Disse udfordringer tager jeg meget seriøst, og er et af de områder, jeg beskæftiger mig meget med. Arbejder du eller din kæreste/ægtefælle i Forsvaret og oplever du udfordringer i forbindelse med udsendelser af kortere eller længere varighed, er du ikke alene! Det er ofte en rigtig svær situation at skulle af sted fra eller undvære den, man elsker… Efter 12 års ægteskab med en mand i Forsvaret med mange udsendelser, kender jeg alle for- og bagsider af medaljerne. Derfor har jeg alle forudsætningerne for at kunne hjælpe dig – og jer. Ren kærlighed til krop og sjæl er, hvad jeg arbejder med, intet mindre. Husk blot, at DU har ansvaret for din udvikling – for dit sexliv – og for dit kærlighedsliv! Jeg står gerne ved din side og guider dig, men selve processen er din. Etik, fortrolighed og professionalisme er utrolig vigtigt inden for det her fag, og disse bliver der taget godt hånd om hos mig. Se priser her Kontooplysninger Aflysning eller ændring af aftale |




